top of page

Tøjvalg til fotografering

Det behøver faktisk ikke være så svært!


Uanset hvilken fotografering du overvejer, så kommer øjeblikket altid, hvor man skal beslutte sig for, hvad man gerne vil have på. Det kan give de fleste kvaler, for billeder er en investering og de bliver jo til, for at kunne vises frem i mange år fremover. Så der er ikke noget at sige til, at det emne kommer til at fylde meget, når datoen for fotogrraferingen nærmere sig.


Jeg vil her forsøge at komme med lidt tips til, hvad man skal overveje og hvad man skal undgå, så det måske bliver lidt nemmere når du skal have dig selv eller din familie foreviget på smukke portrætter.



Børne foto af dreng i strikket sweater

Børnefotografering

Lad mig starte med at nævne hvad man skal undgå. Ingen store print. Børn elsker Disney print, Elsa t-shirt eller superhelte sweatshirts. Tøj med print på et sødt, men på billeder som skal kunne fremvises i mange år og hvor udtrykket gerne skulle være tidløst, hører de ikke hjemme. Meget kraftige print konkurrer med modellen og forstyrrer udtrykket. Det samme gælder neonfarver.

Jeg har altid ladet mine børne bestemme hvad de gerne ville have på, men jeg har præsenteret dem for nogle valg, som jeg har truffet på forhånd. Hvsi der var tale om en familiefotografering, hvor vi alle skulle være med på billedet, havde jeg afstemt de valg jeg gav børnene, men det tøj som vi voksne skulle have på. På den måde får børnene selv lov at bestemme, men uanset hvad de vælger, passer det ind med det tøj,som alle andre har på og man undgår en nedsmeltning, når mor siger nej til Batman kostume



Børnefotografering ved Strand af en dreng i smuk sweater

Familiefotografering

Fotografering om vinteren kan være så smukt. Den danske natur er barsk med det der lækre nordiske udtryk og det tager sig fantastisk ud på billeder. Noget der ikke tager sig godt ud er flyverdragter. Faktisk er det en sandhed med modifikationer. Hvis du skal have taget baby billeder, er flyverdragter et ganske udemærket valg. Baby heldragter er som altovervejende hovedregel meget fine og smukke og hvis man sørger for at farven passer sammen med de farver som mor og far og evt. søskende har på, kan det blive de smukkeste familiebilleder.

Hvis vi taler ældre børn, udover baby stadiet, vil jeg ikke anbefale flyverdrageter. I stedet for ville jeg vælge lag på lag og gerne med noget lækkert stik, lækre huer og handsker og halstørklæder. Medbring evt. tæpper der passer ind i den farveskala i bruger og som også vil passe godt ind til de omgivelser I har valgt til jeres fotografering.





Billede af en smuk familie taget i efterår/vinter

Billede af tumling der leger med sine forældre


Branding

Hvis du skal have lavet portræter til personlig branding, er der flere ting der spiller ind i valget. Hvis dine branding billeder alene er personlig branding, og ikke til branding af dig i forhold til dit brand, kan du lade din personlige stil brænde 100 % igennem. Det du skal overveje er, hvad formålet med dine billeder er. Hvordan vil du gerne fremstå? Hvad skal dine billeder fortælle om hvem du er. Jeg foreslår altid min kunder at de kommer med lidt forskellige outfits til dagen. Lag på lag virker også rigtigt godt, uanset årstiden. Et udtryk kan ændre sig fuldstændigt ved at fjerne en jakke eller en strik trøje. Tænk over hvilken lokation billederne skal tages i og visualiser hvordan dit tøj vil tage sig ud i de omgivelser. Beige, brun, flaskegrøn, blå og sort er altid sikre valg og kan kombineres i et utal af kombinatoner. I efteråret kan man held bruge farve i varme brændte nuancer. Er der tale om en strandfotografering, er lyse nuancer altid smukt.


Branding portræt af kvinder i skov ved Frederikshåb

Skal dine billeder indgå i sammenhæng med dit brand, kan du med fordel tænke på at dit tøj skal spille sammen med det udtry din hjemmeside har. Brug farver der reflekterer dit brand og farve, som ikke kommer til at stå i for stærk en kontrast med logo, produkter på hjemmesiden eller interiøret i det lokale, hvor dine branding billeder skal tages.



Smukt ungt par fotograferet i en skov/ parfotografering

Parfotografering

Parfotografering handler om jer og jeres kærlighed.Billederne skal vise hvem I er og jers kærlighed til hinanden. I sagens natur er par billeder meget intime og romantiske. Leg med forskellige materialer, afstemt med årstiden. Sørg for at jeres farver harmonerer, men ikke er alt for tæt i tone, da mange billeder bilver taget meget tæt på og det derfor kan forstyrre udtrykket, at man ikke kan forskelle. Tag flere outfits med. Om sommeren kan det være forskellige kjoler, bukser og shorts, solbriller, sjaler, små korte jakker. Det giver mange forskellige udtryk og kan virkeligt elevere udtrykket og variationer. Tag altid et tæppe med der passer både til jeres tøj og til de omgivelser I skal fotograferes i.



Jeg vil altid gerne hjælpe dig med at vælge tøj til din/jeres fotografering, ligesom jeg altid gerne deler ud af mine små tricks til at gøre en fotografering til en god og sjov oplevelse for alle.


Jeg har samlet lidt inspiration på Pinterest til tøjvalg. Her kan du søge inspiration til farvesammensætning og inspiration til, hvad man kan have på til sine portræt fotografering.





53 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page