Bryllupsfotografering - det kan vi nå på en time.

Jeg elsker små fejringer. For mig er højdepunktet altid at få skabt smukke portrætter sammen med brudeparret og det jeg glæder mig mest til. Jeg tilbyder forskellige pakker til bryllupsfotografering, fordi behov og budgetter også er forskellige.

Jeg mødes altid med mine brudepar før den store dag. Det er vigtigt for mig at mødes parret personligt (alternativt over video hvis afstande og tid bliver et problem) og få afstemt forventninger. Hvad kan jeg levere, hvad er min tilgang til fotografering og ikke mindst, hvilke ønsker har parret til deres slut produkt - smukke billeder.

Jeg bliver stillet det spørgsmål om den lille pakke er nok. Det kan være svært at svare på, fordi det jo kommer an på hvor meget af dagen man ønsker at få foreviget af en fotograf. Hvis man primært ønsker smukke professionelle billeder med en smuk, klassisk og tidløs redigering - så er svaret ja.

Josefine og Malthe brugte jeg en time med. Vi nåede to lokationer, et til portrætter og et til nogle familiebilleder og jeg synes faktisk at vi fik meget ud af den tid vi havde sammen. Du kan tage et kig i deres slideshow og se resultatet af en virkelig dejlig og afslappende fotografering.

Josefine og Malthe var de perfekte modeller. De var der til tiden. De var åbne for forslag og skøre ideer. De havde styr på tiden i forhold til hvordan den skulle udnyttes og de kom med højt humør.

Så en time kan være nok, hvis det du ønsker er smukke portrætter. Ønsker du vielsen og portrætter og billeder fra festen, så skal du overveje en af de andre løsninger jeg tilbyder. Jeg tager gerne en snak med jer om, hvad der passer bedst .

Næste
Næste

Hestefotografering ved Vesterhavet