Kristina Daley
Strand fotografering Rømø
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er Vesterhavspige. Sådan helt inde i sjælen, er det Vesterhavet jeg elsker mest. Jeg elsker det i stille vejr hvor man kan ligge i solen og dase. Jeg elsker det når stormen raser og bølgerne viser tænder. Jeg elsker det på en gråvejrsdag, hvor man ikke kan se hvor stranden slutter og havet begynder. Jeg bare elsker det.

Jeg har altid elsket at fotografere ved havet. Mange bryder sig ikke om det, de er bange for deres udstyr, der er for meget lys, der er altid lidt vind og i det hele taget, er det for nogen lidt intimiderende. For mig er det det allerebedste sted.
Lyset er perfekt og uanset om man fotograferer i vandkanten elle i klitterne, får man den smukkeste baggrund. Fik jeg sagt at lyset er perfekt?

Jeg elsker når jeg bliver booket til fotografering og jeg foretrækker at det er Rømø, hvis det er Vesterhavet. Hvorfor det? Fordi jeg kender den lange strand som min egen bukselomme. Jeg ved hvornår solen står bedst i forhold til placering på stranden og højden af klitterne. Jeg ved hvor jeg kan finde et roligt sted uden 100.000 turister, selv i højsæsonen og jeg ved, at stort set uanset vejret, kan jeg få de smukkeste billeder præcist her.
Hvilke fotogaferinger kan foregå på stranden?
Det kort svar er alle. Alt er smukt ved havet. Jeg har fotograferet brudepar, gravide, familier, børn og branding, så det er kun fantasien der sætter grænser.


Sommeren 2023
Jeg kan altid bookes til en fotografering på Rømø men i denne sommer vil jeg være på Rømø i perioder i uge 31 og 32. Så hvis du drømmer om at få din familie fotograferet i Danmarks smukkeste natur med Danmarks bedst lys, så er det oplagt at overveje om ikke en af de to uger passer jer.
Familiefotografering kan finde sted meget tidlig morgen eller hen på aftentimerne, det afstemmes efter børnenes alder og søvn. Par fotografering, portræt fotografering vil jeg fortrinsvist ligge hen mod solnedgang, for at få det her ganske særligt smukke og blide lys, som er fuldstændigt magisk på portrætter.
Går du allerede nu og overvejer om en fotografering på Rømø ved det smukke Vesterhav og den store og uendeligt lange og brede strand er noget for dig, så kontakt mig endeligt hvis du har spørgsmål. Eller book din tid nu, så du er sikker på at du får en.
