top of page
  • Forfatters billedeKristina Daley

Nyfødt fotografering - uden dikkedarer


Jeg elsker nyfødte, jeg har altid elsket nyfødte. De er smukke og unikke fra første vejrtrækning og de kommer med deres helt egen lille skønne personlighed og agenda.

Som mor til tre ved jeg om nogen, at babyer er helt deres egen, fra dag 1. Og fordi de kommer med deres egne behov og personligheder, præger hver nye nyfødte den familie de kommer ind i, fra første minut.

Det vil jeg gerne vise. Jeg vil gerne vise hvordan starten på livet virkeligt er, ikke hvordan vi nogen gange forestiller os det er.


Når jeg fotograferer nyfødte, er det den nyfødte der er chefen. Jeg har ingen forventninger om at baby sover mens jeg tager billeder, faktisk håber jeg lidt at de bare af og til ikke sover. Jeg tager gerne billeder af baby der græder, baby der spiser eller bare betrageter verden, med store øjne. For det er sådan det er, at have en nyfødt.




Nyfødt baby i sin fars arme, mor ser på baby



Jeg tager billeder af baby hjemme hos jer, fordi det er der jeres nyfødte har det bedst. Jeg lægger dem ikke i stillinger de ikke vil, faktisk ser jeg helst af de bruger 95% af tiden sammen med forældrene i deres arme - hvor en baby er skabt til at være.


Men her roder jo hjemme


Ja det håber jeg faktisk næsten at der gør. Livet i de første par måneder er rodet og langsomt og hvis det er første barn, fyldt med lure og netflix imellem amninger og bleskift og kærtegn. Jeg har selv været der og jeg ser det som et sundhedstegn, at tiden prioriteres på jeres nye baby, som har brug for jer hele tiden. Oprydning kan vente.

Så når jeg ankommer til jeres hjem, forventer jeg ikke at der er spejlblankt og opryddet. Eftersom jeg ikke kender jeres hjem, ved jeg ikke engang hvor billederne skal tages, så jeg ville ikke engang kunne fortælle jer, hvor I evt. skal rydde op. Til gengæld flytter jeg på møbler og rod, så vi får de bedste billeder. Jeg gør det gerne og uden fordømmelse. Jeg gentager lige, jeg er mor til tre, jeg har selv været der.



nyfødt baby ligger hos far og baby har åbne øjne


Vores hjem er ikke særligt tjekket


Og det er ok. Og hvem bestemmer i øvrigt det? Jeg kommer ikke for at fotografere jeres hjem, men jeres nyfødte og jer som familie. Jeres hjem flyder ud i baggrunden og bliver på ingen måde fokus i billederne. For jer vil det være genkendeligt og være en del af rigtige og autentiske minder, fra dengang vi kom hjem med den lille nyfødte - og derfor giver netop jeres hjem den bedste ramme for en fortælling om livet med netop jeres nye nyfødte. Tror mig, de billeder kommer til at blive elsket og skattet som årene går, fordi de er virkelige, fordi de er jer.

En nyfdøt babyfod der holdes i hånden

Jeg har altid haft et motto i livet der hedder, du fortryder kun de børn du ikke fik og det samme motto gør sig gældende for billeder. Billederne bliver dit kæreste eje når børnene er store, og det går hurtigere end du lige nu tror.



Seneste blogindlæg

Se alle

Vær VIP på Min Mailliste Er I klar til at opdage en helt ny måde at opleve fantastiske fotograferingstilbud og spændende nyheder? Så er I kommet til det rette sted! I dag vil jeg tage jer med ind i mi

bottom of page